Om forfatteren

Paul Anthony Sørensen har fortalt historier det meste af sit liv.

Han er i dag selvstændig konsulent, forfatter og ghostwriter.

Han har baggrund i DR’s B&U afdeling og efterfølgende haft lederstillinger på selskaber som Eyeworks, Jarowskij og Blu.

Han er idémand bag markante TV-produktioner bl.a. Undskyld vi er her, om kvinderne med Downs syndrom til DR1.

Fhv. faktaredaktør i DR's chefredaktion med ansvar for bl.a. første sæson af DR1's Gift ved første blik og søsatte serien Rigtige mænd til DR mm. Herudover har han haft flere stillinger som udviklingschef med mottoet: Må den bedste idé vinde! 

Paul Anthony fortæller om sig selv og baggrunden for at skrive 'De III Udvalgte - Mogthunheims Forbandelse'

Med 25 år som historiefortæller har mit fokus været at fortælle fordomsnedbrydende historier med et inkluderende værdisæt og som hylder mangfoldigheden — dog gerne med politisk ukorrekte ridser i lakken.

Siden jeg var barn, har jeg været inspireret af teksten over Det Kgl. Teaters gamle scene, hvor der står: “Ei blot til lyst.” Det er essentielt for mig, at en historie er underholdende, men for at man skal gide følge den til ende, skal der være flere lag i den og en dybere mening. Ellers bliver det uinteressant.

Romanen er tænkt som en gave til mine børn ud fra ønsket om at skabe en fortælling, der var 100 % min egen og 100 % mine ord. Ingen kompromiser. En arv til dem. De vil med bogen altid kunne høre mine ord, tanker og mærke mine værdier — også mange år efter, jeg er er væk. Hvis de gider høre på mig til den tid ... ellers kan en bog jo altid klappes i...

Min egen far døde, da jeg var spæd, og jeg hørte faktisk aldrig hans stemme. Mange år senere fandt jeg hans dagbog. Og ja, man må jo ikke læse andres dagbog. MEN man må sgu heller ikke dø, før man har lært sine børn at kende. På den måde syntes jeg egentlig, at vi havde en gensidig forståelse... og bogen blev åbnet.

Dagbogen blev en “portal” til min far og hans værdier. En af dem var: “Det handler ikke om, hvad du er, men hvem du er.” Han var ligeglad med status. For ham handlede alt om at være et ordentligt menneske. Den værdi har jeg forsøgt at give videre til mine børn.

Jeg er også taknemmelig for min fars litterære arv. Han samlede på bøger hele sit liv og beklædte vores 45 kvm. store stue med litteratur fra gulv til loft. Siden jeg var 13 år har jeg tygget mig igennem de største forfattere fra Pontoppidan, Holberg,  Shakespeare, Kirkegaard, Nexø, Blixen og HC. Andersen. Fortællinger, der siden gjorde, at jeg selv fik lyst til at fortælle. Historier kan ikke ændre verden, men de kan inspirere det enkelte menneske til at ville gøre en forskel. Og det er her alt godt starter.

Paul Anthony siger at målgruppen er børn mellem 10-14 år, men går man ham på klingen siger han :

Altså romanen er jo en børnebog … og så alligevel ikke. Den handler også om ledelse — den gode og den dårlige. Og om illusioner og desillusioner og om viljen til ikke at give op. Det er en fortælling om integritet og venskab over for ego og magtbegær.

Historien er forsøgt gjort sjov og røvunderholdende til især drenge, selvom en række voksne kvindelige læsere viste sig at græde flere steder … Jeg tror jo altid kun på historien og egentlig slet ikke på målgrupper, selvom jeg har været på adskillige lederkurser og har måttet lade som om, for ikke at blive fyret for mange gange.

Paul Anthony